FAQ
At gå igang med en selvudviklingsprocess kræver mod og tillid.
Både til dig selv og til mig som mentor.
Du sidder sikkert med en masse spørgsmål, som jeg har forsøgt at svare på her på forhånd.
Hvad er et mentorforløb?
Et mentorforløb er et forløb over uger eller måneder, hvor du arbejder med en eller flere problematikker i dit liv.
Min opgave som mentor er at støtte dig i denne process. Det gør jeg ved at stille spørgsmål, sparre med dig, reflektere med dig, dele ud af min egen erfaring, give dig øvelser, hjælpe dig med nye indsigter, skabe nye overbevisninger m.m.
Er det kun for kvinder?
Det korte svar er nej.
Oftest er det kvinder der henvender sig til mig, så dem har jeg flest af. Men har løbende mænd i forløb også
– send mig gerne en besked, hvis du er i tvivl om forløbet kunne være for dig.
Uanset om du er mand eller kvinde
Er det kun for sundhedsfagligt uddannede?
Nej det er det ikke kun, men det er dig der arbejder i sundhedsvæsenet der har min primære fokus, fordi jeg der både har en faglig og personlig erfaring at kunne bringe ind i samtalerne.
Men er der noget i dig der bliver tiltrukket af det jeg skriver og hvor du kan genkende dig selv, så send mig gerne en besked og lad os snakke om hvordan jeg evt kan hjælpe dig.
Hvor langt er et forløb?
Det kan jeg ikke helt præcist svare på, da det kommer an på hvad du vil arbejde med.
Alle mine forløb bliver skræddersyet til hver person, derfor er der ikke en fast længde.
Men det betyder ikke, at du signer op til årelangt forløb du aldrig kan slippe ud af.
Typisk tilmelder man sig 6, 9 eller 12 sessioner, som fordeles over en periode.
Nogle gange er der behov for vi mødes hver 2. uge, andre gange går der 3-4 uger mellem hver session. Igen det er indivdiduelt.
Men min anbefaling er minimum 6 sessioner – for at du vil få en effekt der rykker noget i dit liv.
Hvor ofte mødes vi?
Det kommer an på hvad du har brug for.
Ikke særlig specifikt, det ved jeg godt.
Oftest foregår det ved at vi i starten mødes med 2 ugers mellemrum og efter nogle gange kan der begynde at gå 3-4 uger imellem.
Det er helt indivuduelt, men vi aftaler det i starten, så du ved hvad du signer op for.
Hvor mødes vi?
Vi mødes online via den tjeneste der hedder Zoom.
Jeg har enkelte forløb som foregår i Slagelse, enten på en cafe eller via walk an talk. (Dette skal aftales særligt, hvis du ønsker dette)
Hvornår kan samtalerne foregå?
Pr. 5/6-2023 er mine åbningstider:
Hverdage: 17-21
Weekend: 10-20
Dette kan dog løbende ændre sig eller der kan laves særaftaler, hvis du er udfordret på disse tider.
Hvor lang er en session?
Normalt er en session 50-60 minutter.
Men jeg har nogle forløb, hvor det giver mere mening at de er 1½ – 2 timer.
Hvordan booker jeg et forløb?
Det gør du ved at sende en mail til
Og så aftaler vi hvornår første session skal foregå.
Skriv gerne lidt om din udfordring og evt. 2-3 tidspunkter du kan.
Hvordan betaler jeg?
Du kan enten betale for hele forløbet på en gang eller dele det op i mindre bider eller pr. session. Det aftaler vi ud fra hvad der passer dig bedst.
Betaling foregår via kontooverførsel, og jeg skal have pengene senest samme dag sessionen foregår.
Hvordan melder jeg afbud?
Afbud skal ske senest 24 timer før vores aftale tidspunkt via mail eller besked.
Skulle du blive syg, skal du melde afbud via sms senest kl. 7.00 på dagen.
Hvad hvis jeg fortryder?
Hvis du skulle fortryde efter du er startet i forløb, kan du altid stoppe.
Du betaler for de sessioner du har fået.
Har du betalt forud, får du naturligvis de resterende penge retur.